Frisklavede italienske ispinde

Hemmeligheden bag vores ispinde

hviids frisklavede italienske ispinde – gelato su stecco

Frisklavet italiensk is på pind
Kernen i vores ispinde er naturligvis den friske is lavet på mælk. Italiensk is har et mindre luftindhold og er langt mindre fed end normale industri-ispinde. Det giver italiensk is en kraftigere smag og en blødere konsistens.

Overtrukket med kvalitetschokolade
Vi dypper de fleste af vores is i enten hvid chokolade, mælkechokolade eller mørk chokolade. Og nogle gange farver vi sågar vores hvide chokolade med jordbærsaft, så den bliver lyserød. Eller med pistacie, så den bliver grøn. Mums.

Vendt i lutter gode sager
Som det sidste, før vi sætter ispindene ud i frysemontren i vores butik, vender vi isen med den stadig flydende chokolade i hasselnødder, mandler, kokos, krokant eller en helt femte type krymmel. Og så har vi en helt uovertruffen god ispind. Velbekomme!

Besøg is-butikken

Vi bor kun 200 meter fra Trianglen

Vores lille butik, hvor vi hver dag producerer is, ligger på den charmerende Olufsvej på Østerbro. Her deler vi et lille, roligt torv ud til Østerbrogade med vores gode naboer Ristorante Veneto og Emmerys.

Du kan nyde din frisklavede ispind i butikken, hvor vi har nogle få siddepladser, eller på den lille bænk foran butikken. Men vi ligger også perfekt i forhold til en spadseretur i Fælledparken eller en gang shopping på Østerbrogade og sidegader.

Busserne 1A, 3A, 14 og 15 stopper ved Trianglen.

Åbningstider
Mandag – onsdag: lukket
Torsdag – søndag: 12-20

Bestil til fødselsdag, reception eller fest

Bestil fra vores friske sortement eller skræddersy dine egne ispinde

bestil ispinde pindis olufs is messe fest event arrangement bryllup

Prøv noget helt ekstraordinært næste gang du skal fejre en fødselsdag, arrangere en reception eller holde en fest. Bestil fra vores friske sortiment eller design din egen is. 

Vi har tre pakker med 24, 48 eller 72 stk. is. Jo større en pakke du vælger, jo flere forskellige is kan du vælge. Skal det være nemt vælger du bare fra menuen, skal det være noget helt særligt, så designer du selv med is type, overtræk og krymmel.

Du kan enten hente dine is i butikken i København eller Aarhus. I København kan du også få dem leveret til døren. Vi leverer op til 5 km. fra Olufs.

Bestil online lige her.

Direkte fra køkkenet til dig

Transporttid: 5 sekunder

OMTALE I MEDIERNE

Her kan du læse et udvalg af den omtale vi har været så heldige at få i medierne. Læs mere her

Hvad er “Dagens Is”?

Tre - fire gange om ugen laver vi 'dagens is', hvor kun kreativiteten sætter grænsen for nye lækre ispinde. Følg os på facebook eller instagram, hvor du kan holde dig opdateret om dagens is.

Er du laktoseintolerant?

Vi har altid sorbet-is. Oftest vil de være dyppet i chokolade, men du er altid velkommen til at spørge efter en udyppet fra køkkenet, hvor vi som regel har nogle udyppede, der venter på at komme ud i butikken. Vi kan dog ikke garantere, at vores sorbet-is ikke har været i berøring med mælkeprodukter.

Ingen gelato uden espresso

Vi elsker italiensk is … og ditto kaffe. Derfor går vi uhyre meget op i kvalitet og friskhed, ligesom vores friskristede kaffebønner naturligvis først bliver kværnet, i det øjeblik du bestiller en kop caffé latte, cappuccino, caffé mocca, espresso, cortado espresso, macchiato eller americano.

Vi bruger naturligvis også vores unikke kaffeblanding, når vi producerer frisklavede is med kaffesmag.

Følg os på Instagram og se dagens is